Design Trond Svendgård & Ove Rogne for Northern Koncept Moo kan vist betegnes som en væglamper der går ”All in” med en Straight Flush på selvtillids fronten. Det er simpelthen den totale magtdemonstration til væggen. Grundformen er vist indiskutabel. Det er et full size hoved fra en gedigen norsk elg og så er der lige godt givet gas på alle tangenter da den har lys i. Nogle vil sige kitsch vi siger god værkstedshumor ben i næsen (eller er det lys i næsen?) Moo er IP44 certificeret så den kan benyttes til både indendørs og udendørs udsmykning. ”Skærmen” om man vil er fremstillet af et poly/resin materiale der gør den en glat og transparent hvilket giver et lækkert diffust lys til omgivelserne. Det at der også er lyskilder i hornene er md til at gøre effekten 112% da den lampe ikke gør noget som helst halvt. Inspirationen til Moo væglampen kommer fra det nordlige Norge. I Hamarøy hvor begge designere har sommerhuse er der smukke udsigter i læssevis og det er her tankerne sneg sig ind. Elgene ses tit tæt på bebyggelser og helt inde på græsplænerne ender de skam også. Håbet fra designerne er at Moo vil skille sig ud som et post-moderne kitsch trofæ der vil påføre beskueren et lykkeligt smil når de genkender denne konge af den norske skov.
Læs mere om Northern Moo Væglampe