Louis Poulsen – PH 3½-3 Pendel Messing

Louis Poulsen – PH 3½-3 Pendel Messing

Design Poul Henningsen for Louis Poulsen Koncept Det livslange samarbejde mellem Louis Poulsen og Poul Henningsen (1894-1967) begyndte allerede i 1924. Poul Henningsen var som arkitekt, skribent og kulturkritikker én af de første til at anerkende betydningen af at forme det elektriske lys. Efter hans revolutionerende udvikling af treskærmsystemet i 1926 videreudviklede han i 1958 systemet og designede PH 5 pendlen. Efter analyser af lysets reflektionskvaliteter tegnede den betydningsfulde danske designer en innovativ lampe som kendetegnes af sine totale blændfrie og symmetriske belysningsegenskaber. Hans konstante arbejde indenfor belysningsteori med strukturer, skygger, blænding og farveangivelse samt med menneskets oplevelse af lyset som centrum for de hele, praktiseres fortsat den dag i dag hos Louis Poulsen. Poul Henningsen var og er fortsat den mest betydningsfulde designer for Louis Poulsen. Ideerne bag hans ikoniske design ligger i udbredt grad til grund for virksomhedens belysningsprofil. Han var desuden en stærk kulturpersonlighed i sin samtid som foruden sin passion for ”det gode lys” bredte sig ud over revy, samfundskritik og satire. Samarbejdet mellem Louis Poulsen som producent og Poul Henningsen som designer varede hele hans liv. I 1926 så treskærmssystemet dagens lys for første gang til en udstilling i Paris. Lamperne blev til som et samarbejde imellem Louis Poulsen og Poul Henningsen. Igennem hele sit liv søgte PH at fremme det blændfrie lys og at rette det hen hvor der var behov for det. Han skabte således ikke blot en lampe men et fuldstændigt system og igennem de mange år blev der produceret ca. tusind forskellige lampemodeller med dette skærmsystem. Lampernes tre skærme er alle i mundblæst opalglas i tre lag. Indersiden er klart sandblæst mens glasset er hvidt i midten og klart blankt på ydersiden. Samlet giver de tre lag et smukt diffust lys både op- og nedefter. Numrene i lampernes navne referer til deres skærmstørrelser. Flere af treskærmsvarianterne fås i højglansforkromet, sort metalliseret og metalliseret messing. Bemærk! Messing er et naturmateriale, og det ændrer sig derved i takt med påvirkning fra sine omgivelser, og derfor vil messing overfladen med tiden fremstå mørkere og mindre blank. Det er en naturlig proces, hvor hver enkelt lampe vil tilegne sig sin egen individuelle patina. Ønsker du imidlertid, at overfladen skal være blank og lys, kan du gøre dette med et messing poleringsmiddel, hvor du dog skal være opmærksom på: at bruge et specielt pudsemiddel egnet til messing eller kobber; bruge et middel med så lidt slibemiddel som muligt; anvende en blød klud både til indgnidning og afpudsning; anvende de medfølgende handsker, så lampen bliver fri for fingeraftryk. OBS! Da glasset er mundblæst, tillades der luftbobler i glasset op til 3mm.

Læs mere om Louis Poulsen – PH 3½-3 Pendel Messing

Louis Poulsen – PH 3½-3 Pendel Messing

Lamps

    Find Lamps også hos:








Scroll to Top