Orimono Vase Medio Bone White trækker på inspiration fra draperingen af tekstiler, det smukke fald i stoffet, de rige folder og den taktile overflade som følge af overlappene mellem de enkelte lag. Af samme grund har denne skønne vaseserie navn efter det japanske ord for stof, Orimono. Serien, der er tegnet af designduoen Kristian Sofus Hansen & Tommy Hyldahl, omfatter flere vaser i tre størrelser, der hver kommer i to forskellige farvenuancer. Orimono-vaserne er fremstillet af brændt ler med en smuk håndglaseret overflade, der giver hver vase en individuel farveschattering, så man med hvert eksemplar af vasen har et unikum. OBS: Vasen er ikke 100% vandtæt, hvorfor der medfølger en pose til opbevaring af friske blomster. Alternativt kan man bruge den til opbevaring af tørrede blomster og andre dekorationsgenstande, eller eventuelt til praktiske småting med behov for en fast plads. Se Orimono Vase i alle størrelser og farver lige her.
Læs mere om 101 Copenhagen – Orimono Vase Medio Bone White 101 Copenhagen