Design Poul Henningsen for Louis Poulsen Koncept PH 3/2 Akademi er medlem af 3-skærmsfamilien, der i dag tæller 20 lamper, heraf 3 til udendørs brug. Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1925-1926, hvor PH i samarbejde med Louis Poulsen tegnede de første lamper til en udstilling i Paris. Gennem hele sit liv søgte PH at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger. PH designede således ikke blot en lampe, men et helt system, og der blev igennem årene produceret omkring tusind forskellige modeller. PH lampernes numre refererer til skærmstørrelsen. PH 3/2 Akademikrone består af 3 lamper med overskærme på ca. 30 cm, men her er brugt mellem- og underskærme fra den model, der hed 2/2. PH 3/2 Akademi, der i dag er i produktion, blev lanceret i 2000. Når den klassiske pendel lige skal være endnu mere eksklusiv, så er svaret PH 3/2 iblandet masser af lysekrone. OBS! Da glasset er mundblæst, tillades der luftbobler i glasset op til 3mm. PH 3/2 Akademi Pendel er designet ud fra princippet om et reflekterende flerskærmssystem, som er baseret på en logaritmisk spiral, hvor lyskildens brændpunkt er placeret i spiralens centrum. Det mundblæste trelags opale glas, som er blankt på ydersiden og sandblæst på indersiden, udsender et blødt og diffust lys fra PH 3/2 Akademi Pendel.
Læs mere om Louis Poulsen – PH 3/2 Akademi